Yelins diagonalmaskine

Hauchs betegnelse:

En Diagonal Maskine med 3 bevægelige Glasskiver efter Yelin

Kort beskrivelse:

Demonstrerer relativ bevægelse idet to glasplader repræsenterer henholdsvis et legeme angivet ved en sort prik og det rum legemet bevæger sig i forhold til. Bevæges de to plader parallelt kan man se, at det er det samme om det er legemet der flyttes eller rummet

Hauchs beskrivelse:

DD og EE (PI. 4, Fig\ 1) forestille tvende fiirkantede Speilglasplader, som ere lagte paa hinanden. Paa den øverste af disse tvende Glasskiver er indskaaret med en Diamant, eller og malet med Oliefarve de tvende paralelle Linier AC og BF, som ere afdeelte i visse, f. Ex. 12 lige store Dele. Paa den underste af Glaspladerne ere Linierne AB og CF indskaarne eller malede af samme Længde og Inddeling som Linierne AC og BF. I A males paa samme Plade en liden sort Kreds eller Plet a, som forestiller det Legeme, der skal bevæges. Antages den øverste Glasplade for det relative Rum, i hvilket Legemet bevæges, da gjøres det sandseligt, ved Hjælp af disse Plader, at det er ligegyldigt i Henseende til Bevægelsen i det relative Rum, enten man tillægger Legemet Bevægelse i en given Retning, eller man tillægger Rummet, i hvilket Legemet befinder sig. Bevæ­gelse i modsat Retning; thi i begge Tilfælde vil Legemet a efter en vis Tid befinde sig paa det samme Sted i Rummet. Saaledes vil Legemet a efter nogen Tids F0rløb befinde sig i C, hvad enten man drager den underste Plade DD efter Retningen AC (fra A til C) eller man skyder den øverste Plade EE, som forestiller det relative Rum, efter Retningen CA, indtil Punktet C kommer over A. Man kan saaledes ved disse tvende Plader forestille to forskjellige Bevægelser paa eengang, i Legemet; først Bevægelsen efter AB, ved at Punktet a virkelig trækkes i Retningen AB indtil B; og dernæst tillige efter Retningen AC, ved at det øverste Glas paa samme Tid bevæges fra C til A. Man kan ligeledes herved udtrykke de Hastigbeder, med hvilke Legemet a i det samme Tids­rum bevæges efter AB eller AC, idet man skyder det øverste Glas fra F til B, og i samme Tid trækker det underste Glas efter Retningen AB igjenuem det Rum, som svarer til den Hastighed, der begjæres, f. Ex. fra R til 6, dersom Hastigheden AB kuns skal være halv saa stor som AC, og fra B til 4, dersom hiin HastigLed kun skal være Trediedelen saa stor som denne.
    For øiensynligen at fremstille, at Legemet a under Bevægelsen stedse følger Diagonalen af de virkende Kræfter, udspænder man en Silketraad paa det øverste Glas, fra A til F, til G eller til H. paa hvilke Steder der er boret smaae Huller i Glasset, for deri at befæste Silketraaden, og hvorved angives Endepunkterne af Hastigheden efter Retningen AB. Man skyder nu Glasskiverne over hinanden, og man vil da see, at a vil gjennemløbe eller følge en af Diagonalerne AF, AG, eller AH, i Forhold til Hastigheden under Bevægelsen af den øverste Glasskive. Det, som her er vist ved at skyde Glas­skiverne over hinanden, vil beqvemmere ses ved Hjælp af Instrumentet PI. 4, Fig. 2.
         AB (PI. 4, Fig. 2) er et Stativ af Mahognitræ, som bærer Messingbøilerne CC og Rammerne DDD og EEE. I disse Rammer ligge de tvende beskrevne fiirkantede Speilglasskiver DD og EE. saaledes, et de enten kunne ligge over hinanden i DEF, eller og skydes bort under hinanden til DD og EE.
         Til den Ende er hver Glasskive gjennemboret med et lidet Hul ved G, hvori en tynd Silkesnor er befæstet, som gaaer over Tridsen G, under Glasskiverne og Rammerne DD og EE, over Tridserne H og L for at befæstes paa Skiverne K og L, som sidde fast paa Axen M, hvilket alt tydelig sees ved Fig. 3.    Skiven K bestaaer egentlig af tre Skiver, hvis Storrelser forholde sig imod Skiven L som Talllene i, 2 og 3.    Denne Skive K kan skydes frem og tilbage påa Axen M og befæstes derpaa efter Behag ved en Stilskrue, saaledes at Snoren, som kommer fra Tridsen H, kan fæstes lodret paa Axen og den Skive, som man vil bruge.
    Maaden, paa hvilken Tridserne H og I ere fæstede paa en Messinglineal eller flad Stang, imellem begge Enderne af den ene Boile C, saavelsom Lvorledes Axen M lober parallel med denne Stang igjenuem den ene Boile og tvende dertil paa denne Boile opreiste Stænger, sees tydeligen paa Fig. 3. Lægges de ovenfor beskrevne Glasplader DD og EE over hinanden i DEF (Fig. 2), og Silkesnorene, som komme fra Glaspladerne, ere lige meget spændte, da vil man, ved at dreie Axen M rundt ved Hjælp af Svingelen N, bevæge begge Glasskiverne efter Retningerne EOD og FPE, og man vil see, at Legemet a (Fig. 1) noiagtigen gjennemlober Diagonalen AF, AG eller AH, i Forhold til den Hastighed, som det øverste Glas gives, hvilken bestemmes alt eftersom Snoren, der kommer fra Rullen H, befæstes'paa den første, anden eller tredie Skive K, som sidder paa Axen M. (Phys.Cab p.24)

Teknisk beskrivelse:

To kvadratiske glasplader 165x165x2 i mahogniramme. Mahognifodstykke . Ialt H330

• Signatur: ingen
• Kategori: Mekanik
• Hauchnummer: A40
• Inventarnummer: 310

• Henvisning til A.W Hauch:
• Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §74
• Det physiske Cabinet (1836-38): p.4, pl.4 fig2

• Litteraturhenvisninger:

• Yelin (1796)

  Schrader(1797) p.36