BurgerBurgerCloseClose
DanskEnglish

Nollets diagonalmaskine

Hauchs betegnelse:

Nollets Diagonal Maskine.

Kort beskrivelse:

Denne type diagonalmaskine beskrives første gang af Desaguliers (1734), Adams har den i sit katalog fra 1746; Nollets udgave ses første gang i 1754

Demonstrerer kræfternes parallellogram.

Hauchs beskrivelse:

Paa Fodstykket AB (PI. 3, Fig. 11) er befæstet en lodret staaende Plade CD af Mahogni­træ, paa hvilken er malet Qvadratet EFHG, samt Diagonalen EH. Paa den ovre Deel af Pladen CD ere tvende med hinanden parallelle Metaltraade II og KK befæstede, saaledes, at Tridsen L kan bevæge sig derimellem ved Hjælp af tvende smaae Ruller, som ere anbragte paa Indfatningen af Axen, og som glide paa Metaltraadene II og KK. I Indfatningen eller Gaflen af Tridsen L er fast­gjort en Snor ab, som gaaer over den lille Tridse eller Rulle M. Over selve Tridsen L gaaer en Snor cd, som i den ene Ende c bærer en lille Kugle eller et andet Legeme 1, og som ved den anden Ende d er fastgjort til Standeren O, som bærer Metaltraadene. Bringes Tridsen L hen til O, da befinder Legemet N sig ved H. Trækker man nu i Snoren ab, som gaaer over Rullen M, da maa Tridsen L glide frem imellem Metaltraadene II og KK, og Legemet N ved denne Bevæ­gelse erholde Indtryk af tvende lige Kræfter, som virke under en ret Vinkel mod hinanden; thi paa samme Tid som Snoren cd glider frem paa Metaltraadene efter Retningen GE, maa den forkortes netop saa meget som den Deel af Metaltraadenes Længde udgjør, over hvilken den er gledet frem. Legemet N bestemmes altsaa her, ved tvende lige Kræfter, til at bevæge sig efter Retningen HF og HG, og man vil see, at Legemet, som følger begge disse Indtryk, maa bevæge sig efter Linien HE,som er Diagonalen af det Parallellogram, som indesluttes af de tvende virkende Kræfter, nemlig den fremdrivende Kraft efter Retningen HF, og den opløftende efter Retningen HG (Phys.Cab.1 p.23)

Teknisk beskrivelse:

Træbræt anbragt lodret på træfodstykke 535x414x105 Mahogni

  • Signatur: ingen
  • Kategori: Mekanik
  • Hauchnummer: A37
  • Inventarnummer: 330
  • Henvisning til A.W Hauch:
  • Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §74
  • Det physiske Cabinet (1836-38): Bd.1 p.23; pl.3 fig11
  • Litteraturhenvisninger:
  • Nollet (1783): 2,05208
  • Sigaud de Lafond (1775): 1,0503
  • Martinus van Marum, ‘Life and work’ (1969-76, Forbes et. al.eds.): 27
  • Morton & Wess(1993), ‘The King George III Collection’: M67
  • Brenni (1993), ‘Cataloque of Mechanical Instruments’, Museo di Storia della Scienza, Firenze: 2,044
  • Desaguliers(1744) XXIII fig 12

    Adams(1794) III pl.II fig.1

    Gehler(1825-45) I p.934

Nollets diagonalmaskineNollets diagonalmaskine
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok