BurgerBurgerCloseClose
DanskEnglish

Montvilles friktionsmaskine

Hauchs betegnelse:

En Frictions Maskine af anden Construction

Hauchs beskrivelse:

For at anstille sammenlignende Forsøg imellem rullende og glidende Friction ved Hjælp af dette Instrument, lægger man Hjulet O med sin Axe paa de bevægelige Messinghjul K,K og vikler en temmelig lang Silkesnor ag 6 til 7 Fods Længde som bærer en liden Vægt R, f.eks. Af et Lod, omkring Peripherien af det store Hjul O. Sætter man derpaa Instrumentet paa en dertil beqvem Indretning saa højt, at Silkesnoren kan vikle sig af Hjulet forinden Vægten R naaer Gulvet, og overlades under disse Omstændigheder Vægten til sig selv, da vil den synke ved sin egen Væget, og derved sætte det store Hjul i bevægelse, hvorved man ved Hjælp af en Tidsmaaler, som angiver Terz- eller Qvart-Secunder, nøjagtig bemærker Tiden i hvilket Hjulet vedbliver at være i Bevægelse, fra det Øjeblik af, at Vægten R berører Jorden. Man tager nu Hovestykket I ud af Standerne E og F og skruer i dets Sted Bøsningerne PQ fast og lægger Hjulet paa sin Axe i disse Bøsninger; man sætte dernæst Hjulet i Bevægelse paa samme Maade som ovenfor, og man vil nu finde, at Hjulet neppe vedbliver at bevæge sig en Tiendedel af Tiden imod første Forsøg.

Teknisk beskrivelse:

Mahogni fod 350x117 med to lodrette standere H190 som bærer to messinghjul Dia114 hvorpå hviler stålaksen til et stort svinghjul af mahogni med et stålbånd Dia304. Aksen fastholdes af et hovedstykke med et messinghus med to stålruller Dia12. Dette kan udskiftes med en messingbøsning der hviler direkte på aksen (mangler)

  • Signatur: Le Cape- d'Arte de Montville, Ingr Mechn Invenit & Fecit Copenhague
  • Kategori: Mekanik
  • Hauchnummer: A51
  • Inventarnummer: 3670
Montvilles friktionsmaskineMontvilles friktionsmaskine
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok