Mariottes stødmaskine

Hauchs betegnelse:

Den Mariotteske Maskine med alt Tilbehør

Kort beskrivelse:

Den stødmaskine som Mariotte i 1677 beskrev er den med to kugler ophængt, med mulighed for at bestemme udsvingets størrelse. De fem kugler ophængt ved siden af hinandet er introduceret senere.

Hauchs beskrivelse:

Bevægelsen efter Stødet, omhandles her først imellem bløde, og dernæst imellem elastiske Legemer, og fremstilles i begge Tilfælde lettest ved den saakaldtc Mariottiske Maskine, efter dens Opfinder Mariotte.

AB (PI. 4, Fig. 11) er en Stander af Mahognitræ, som hviler paa en tregrenet Fod C af samme Slags Træ, hvilken stilles fuldkommen horizontalt ved Hjælp af de tre Skruer D, D, D. Ved den øverste Deel af denne Stander er, perpendiculair paa dens Flade, anbragt en Messingstang E, under Stødet, som det stødte i samme Tidspunkt maa vinde. Bevægelsen fordobles saaledes hos det stødte Legeme, da derimod Tabet af Bevægelse ligeledes bliver dobbelt i det stødende Legeme, og saaledes fremkomme andre Love ved Stødet imellem elastiske Legemer, end imellem bløde eller haarde Legemer. For at vise Stødets Virkning paa elastiske Legemer ved Hjælp af den mariottiske Maskine, betjener man sig bedst af Elfenbeenskugler. Naar tvende saadanne ligestore Kugler F og G ere ophængte i deres Silkesnore (Fig. 11), opløfte man den ene Kugle, og lade den falde mod den anden, som er i Hvile; den stødende vil da efter Stødet blive i Hvile, og den stødte vil bevæge sig i den stødendes Retning-, og det med sammes hele Hastighed. Naar begge Kuglerne bevæge sig i samme Retning, men med forskjellige Hastigheder, da vil den som har den største Hastighed, ved at være falden fra en større Høide, naae den anden i Faldet, qg de ombytte nu efter Stødet deres Hastigheder. Naar begge Kugler bevæge sig med lige Hastigheder, men i modsat Retning, forlade de hinanden efter Stødet med samme Hastigheder, hvormed de stødte sammen. Naar begge Kug­lerne bevæge sig i modsat Retning mod hinanden, men med ulige Hastigheder, da forlade de hinanden efter Stødet med vexelsidig ombyttede Hastigheder

Dersom man ved alle de ovenanførte Forsøg med den mariottiske Maskine betjener sig af en Kugle, være sig af fugtigt Leer eller Elfenbeen, som kuns har halv saa megen Masse som en af de andre, da vil man see, at de samme Love finde Sted ved Stødet imellem Legemer af forskjellige som af lige Masse,   naar herved tages Hensyn paa de derved fremkomne forskjellige Bevægelses-Størrelser.

For at vise Stødets Virkning, naar det forplantes igjennem flere mellemliggende elastiske Legemer, bruger man Instrumentets anden Side (Fig-. 12), hvor syv lige store Elfenbeenskugler ere ophængte jævnsides, som ovenfor er sagt, saaledes at de nøiagtigen berøre hinanden. Ved ethvert Stød, som her anbringes, kan hver mellemliggende Kugle betragtes som i eet Øieblik stødt og stødende; den meddeler nemlig i et Øieblik den nærmeste Kugle paa den ene Side det Stød, som den modtog af den nærmeste Kugle paa den anden Side, hvorved altsaa enhver af Kuglerne for­medelst sin Elasticitet maa sammentrykkes og igjen udvides. Som Følge heraf vil det sees, at naar den yderste Kugle paa den ene Side opløftes og falder paa den nærmeste, da vil den sidste eller yderste Kugle paa den anden Side bevæge sig med den førstes Retning og Hastighed; men alle mellemliggende blive tilsyneladende i Hvile. Naar de to yderste paa den. ene Side støde imod de øvrige, ville og de to yderste paa den anden Side efter Stødet forlade de øvrige med samme Hastighed, som den de tvende første havde, men de mellemliggende forblive i Hvile. Naar tre Kugler opløftes og støde mod de øvrige, ville de tre yderste vise samme. Virkning. Naar endelig fire Kugler sættes i Bevægelse, da vil den mellemste Kugle afvexlende følge de tre Kugler, som for Øieblikket ere i Bevægelse.

Hvad den ved alle Forsøgene med den mariottiske Maskine omtalte Bevægelses-Hastighed angaaer, da erindre man:

1. at denne bestemmes paa det nærmeste ved de Buer, gjennem hvilke man lader Kuglerne falde, og som angives paa Maskinen, da Hastighederne forholde sig som Chorderne af de gjennem-løbne Buer;

      2 at naar den Hastighed, som ved Forsøget viser sig, ikke svarer
         aldeles til det, den efter de anførte Love skulde være, da maa dette             tilregnes deels Luftens Modstand,, deels Frictionen i  Ophængnings-
         punktet. (pHYS.cAB.1 P..30)

Teknisk beskrivelse:

Mahognistativ H148 på trefod med messingstilleskruer. 5 elfenbenskugler Dia 50 er bifilart ophængt L47 i en mahognigalge 200x350. 2 elfenbenskugler Dia50 er på den anden side bifilart ophængt L47. Under dem er anbragt en mahognicirkelbue L640 med messingskala

• Signatur: ingen
• Kategori: Mekanik
• Hauchnummer: A44
• Inventarnummer: 3600

• Henvisning til A.W Hauch:
• Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §77
• Det physiske Cabinet (1836-38): p.27, pl.4 fig11

• Litteraturhenvisninger:
• Nollet (1783): 1,04717
• Sigaud de Lafond (1775): 1,0603
• Martinus van Marum, ‘Life and work’ (1969-76, Forbes et. al.eds.): 53
• Brenni (1993), ‘Cataloque of Mechanical Instruments’, Museo di Storia della Scienza, Firenze: 2,061

• Mariotte(1677)

  's Gravesande(1742) pl 27 fig 1

  Gehler(1787-96) III p.435

  Clercq(1997b) no.32