Kræftenes parallellogram

Hauchs betegnelse:

En Maskine for at vise de sammensatte Kræfters Forhold og Opløsning

Hauchs beskrivelse:

AB (PI. 4, Fig. 8) er et Stativ af Messing-, som bærer en cirkelrund Messing-plade C, hvorpaa anbringes tre Tridser D, E, F, som befæstes under Pladen ved Hjælp af Skruer (Fig. 9). Over disse Tridser gaae tre Snore, som ere forbundne imellem hinanden ved en eneste Knude, og i hvis Ender hænges Lodder af forskjellig Vægt, efter Behag. Metalpladen C forestilles særskilt Fig. JO, hvorpaa er graveret Diameteren AB, som overskæres lodret af Chorden CD, saavelsom Linierne EF, EG, EH, El o. s. v., som alle udgaae fra Overskjæringspunktet E til Peripherien. Paa ethvert Par af disse Linier ere afsatte Stykker af vilkaarlig Længde, hvilke blive Sider af Parallellogrammer, hvis Diagonaler alle falde efter Linien AB. Saaledes ere ER og EQ tvende Sider i et Parallellogram og EO den dertil horende Diagonal; ES og ET tvende Sider af et andet Parallellogram og EP Diagonalen dertil o. s. v.
     Man anbringe to af Tridserne ved Enderne af tvende af hine fra E udløbende Linier f. Ex. i Punkterne F og^s G, og hænge derved tvende Lodder, der forholde sig til hinanden i Vægt som Siderne EQ og ER forholde sig til hinanden i Længden. Man lægge de tre Snores Foreningsknude over Punktet E, anbringe ved A den tredie Tridse, og hænge derover en Vægt, der forholder sig til en af Sidevægtene f. Ex. F, saaledes som Parallelogrammets Diagonal EO forholder sig til den Side EQ, som svarer til hiin Vægt. Den ene Vægt A vil nu modstaae b«gge Vægtene i F og G, saaledes, at Knuden bliver ubevægelig over Punktet E; thi da Vægten ved F forholder sig til Væg­ten ved G, som EQ til ER, saa vil Vægten ved F være i stand til at fore et Legeme-fra E til Q i samme Tid, som Vægten ved G formaaer at fore det samme Legeme fra E til R. Da begge Kræfter* (Vægtlodderne ved F og G) virke paa samme Tid, saa kan Bevægelsen ikke foregaae efter nogen af Retningerne EQ "eller ER særskilt, men Legemet maa folge Mellemkraften, og gjennemløbe Diagonalen EO i samme Tid, som det formedelst de enkelte Kræfter skulde have gjennemløbet Siderne EQ eller ER; men denne samme Bevægelse igjennem Diagonalen EO maatte ogsaa kunne tilveiebringes ved en eneste Vægt, der anbragtes ved B, og forholdt sig til Vægten ved F, saaledes som Diagonalen EO til Siden EQ. Det er derfor indlysende, at Virkningen af den sidstnævnte Kraft ved B vilde aldeles ophæves, naar en Kraft af samme Størrelse anbragtes i den modsatte Ret­ning, det er, ved A.
     Da saaledes Kraften ved A vilde holde Ligevægt med den Kraft, som tænkes anbragt ved B, og denne sidste formaaer netop det samme som begge Kræfterne ved F og G tilsammentagne, saa er det aabenbart, at Kraften ved A ligeledes maa hæve begge Kræfterne ved F og G tilsam­mentagne, og at Knuden ved E derfor vil blive i Hvile, naar 'Vægten ved A forholder sig tiT Vægten ved F saaledes som EO til EQ, og til Vægten ved G som EO til ER. (Phys.Cab. p.26)

Teknisk beskrivelse:

Vandret cirkulær messingplade Dia213 på en messingsøjle på fod H206. Pladen er ingraveret med kraftlinier og parallellogrammer. (trisserne mangler)

• Signatur: ingen
• Kategori: Mekanik
• Hauchnummer: A41
• Inventarnummer: 320

• Henvisning til A.W Hauch:
• Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §0
• Det physiske Cabinet (1836-38): p.26, pl.4 fig8

• Litteraturhenvisninger:
• Nollet (1783): 2,05207
• Martinus van Marum, ‘Life and work’ (1969-76, Forbes et. al.eds.): 24

• Desaguliers(1744) pl.24 fig.8

  's Gravesande(1747) pl.14 fig.1

  Adams(1794) III pl.III fig.5