Kiler

Hauchs betegnelse:

To enkelte Kiler som ved Forening med hinanden danner den dobbelte Kile

Hauchs beskrivelse:

Den fjerde af de Mekaniske Potenser efter Heron o.100 e.Kr
En Kile er et tresidet Prisme, hvis to Grundflader altsaa ere Triangler, og hvis tre Sideflader ere Rectangler. Den mindste af disse Sideflader kaldes Kilens Ryg, de to andre hedde dens Sider; den Kant som Siderne danne med hinanden kaldes Kilens Eg, og en lodret Linie fra denne til Ryggen kaldes Kilens Højde. Er den Triangel, som udgjør Kilens Grundflade retvinklet, da kaldes Kilen enkelt, og er egentlig en Skraaplan, hvis Længde svarer til Kilens Side, og hvis Højde er Kilens Ryg; er derimod Kilens Grundflade en skjævvinklet ligebenet Triangel, da kaldes Kilen doppelt, og kan anses som sammensat af to ligestore Skraaplaner saaledes, at hver Skraaplans Længde bliver en Side i Kilen, og at dens samlede Højder udgjøre Kilens Ryg
I Almindelighed udledes Kilens Theorie af Skraaplanens, og Erfaringen lærer ogsaa, at Kilen virker desto fordelagtigere, jo spidsere sens Eg er, og det saaledes, at der er Ligevægt, naar Kraften forholder sig til Lasten som Kilens halve Ryg til dens Højde
Kilens Anvendelse i det daglige Liv, er som bekjendt til at kløve og ldte.

Teknisk beskrivelse:

Mahogni 153x66 H25

• Signatur: ingen
• Kategori: Statik
• Hauchnummer: B57
• Inventarnummer: 420

• Henvisning til A.W Hauch:
• Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §133
• Det physiske Cabinet (1836-38): Bd.1 p 111; pl.19 fig 09

• Litteraturhenvisninger:
• Nollet (1783): 3,09705

• Musschenbroek(1729) pl.V* fig.15

  Desaguliers(1734) pl.11 fig.1

  's Gravesande(1747) pl.30 fig.1-5

  Gehler(1787-96) II p.748