BurgerBurgerCloseClose
DanskEnglish

Kast

Hauchs betegnelse:

En mechanisk Vogn for at vise at et Legeme som kastes perpendiculært i Veiret fra en Vogn, som er i Bevægelse, følger med samme og falder igen i Vognen, idet det beskriver en Parabol

Hauchs beskrivelse:

Naar Forsøg med dette Instrument skal anstilles, sætter man Vognen med dens underste Side i Vejret, saaledes som Fig.7 viser, vikler Tarmstrængen om Skruegangen l paa Axen af Hjulene C og D ved at dreje disse Hjul rundt, hvorved Uhrfjederen i Fjederhuset K spændes og spærrer dernæst Forhjulene C og D ved Hagen R. Derefter spænder man Fjederen M formedelst Hagen O og Stillepinden P, efterat denne sidste er lagt i Løkken af Snoren, som kommer fra Axen af Hjulene E og F. Man vender derpaa Vognen igjen i sin rigtige stilling som Fig.6 viser og sætter den paa en fuldkommen horizontal Plan, efter at have lagt i Bægeret en lille Elfenbenskugle af 6 til Liniers Diameter. Naar Vognen kommer i bevægelse og Fjederen udløses bliver Kuglen kastet i Vejret. Kuglen skulde nu følge tvende ensformige Bevægelser; en lodret opstigende formedelst Stødet og en anden parallel med Horizonten, fordi den var deelagtig i den Bevægelse, som Vognen allerede har. Disse to Bevægelser frembringe en tredje, der danne en skjæv Vinkel mod Horizonten og denne tredje vil da i Forbindelse med den accelererede Bevægelse, som Tyngden fremvirker, lade Kuglen beskrive en Parabel. Da den med Horizonten parallelle Deel af Kuglens Bevægelse gaaer frem med samme Hastighed som Vognen, saa vil og Kuglen følge med Vognen og derfor efter at have fuldendt sin Parabel igen falde ned i Bægeret G paa Vognen.

Teknisk beskrivelse:

Mahogni platform L360 på fire mahognihjul Dia147. På platformen er et messingbæger hvori anbringes en elfenbenskugle Dia40. Med en kraftig bladfjeder stødes kuglen lodret op mens vognen kører vandret med jævn fart trukket af et fjederværk under vognen.

  • Signatur: ingen
  • Kategori: Mekanik
  • Hauchnummer: A62
  • Inventarnummer: 3250
  • Litteraturhenvisninger:
  • Nollet (1783): 2,05313
  • Martinus van Marum, ‘Life and work’ (1969-76, Forbes et. al.eds.): 41
  • Morton & Wess(1993), ‘The King George III Collection’: M76
KastKast
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok