Glastårer

Hauchs betegnelse:

Endeel Glasdraaber

Kort beskrivelse:

Glastårer eller Glasdråber. Kendt   i Holland omkring 1650 kom til England 1661 og beskrevet af Hooke(1665). Kaldes ofte Prins Ruperts dråbe.

Hauchs beskrivelse:

Naar Glas smeltes i gloende Tilstand, og falder draabeviis i koldt Vand, antager det den Skikkelse, som sees i AB (PI. 2 Fig. 11); det er, det danner ovalrunde Legemer, som ende sig i en lang og tynd Hale, og kaldes, efter at være afkjølet, Glasdraaber eller Glastaarer. Disse Glastaarer have den besynderlige Beskaffenhed, at den ovalrunde Deel deraf A, eller det egentlige Corpus taaler, at der slaaes derpaa med Hamre, og ligeledes at slibes, uden at brækkes itu, hvorimod den hele Glasdraabe springer itu i flint Glasstov, saasnart den alleryderste Spidse af Halen afbrydes.

Aarsagen hertil maa ligesaavel som ved Bologneserflasken søges i Delenes ulige Spænding og Forbindelse med hinanden. Glasdraaberne, saavelsom Bologneserflaskerne tabe deres store Skjørhed ved at udglødes paa Kulild, og meget langsomt at afkjøles.

(Phys.Cab. I p.12 Pl.2 Fig.11)

Teknisk beskrivelse:

ikke bevaret

• Kategori: Almindelige egenskaber
• Hauchnummer: A15
• Inventarnummer: 1730

• Henvisning til A.W Hauch:
• Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §42
• Det physiske Cabinet (1836-38): bd.1 p 12; pl.2 fig 11

• Litteraturhenvisninger:
• Nollet (1783): 4,14832

• Hooke(1665);

  Gehler(1787-96) II p.499

  Gehler(1825-45) III s.175

  Clercq(1993)