BurgerBurgerCloseClose
DanskEnglish

Flaske med inddeling

Hauchs betegnelse:

Een Fladske med indsleben Told og mensureret Hals for at bemærke Formindskelsen af Fluida, som blandes deri.

Kort beskrivelse:

Hauch vil med dette forsøg vise at væksker også er porøse, så de undertiden kan indtage plads hos hinanden.

Hauchs beskrivelse:

Nogle Naturkyndige antage, at ikkun de faste Legemer have Porer eller Mellemrum, men at disse ikke finde Sted ved de flydende Legemer. Uden her at forsvare eller bestride det Modsatte, da det ikke henhører til dette Værks Natur at være Talsmand for dette eller hint System, men ikkun at fremsætte Kjendsgjerning og  at overlade til Naturgrandskeren deraf at drage de Slutninger, som forekomme ham at være de rigtigste, maa her dog  anføres, at flydende Legemer kunne indgaae saadan Forbindelse med hinanden, at de efter Forbindelsen indtage et mindre Bundne end tilforn.

Man fylde de to Trediedele af en liden tynd Glasflaske, som har en smal og- lang- Hals, med Vand, og- den tilbageblivende Trediedeel med Svovlsyre (Vitriololie); dernæst lukke man Flasken med en noiagtig indsleben Glasprop, og ryste Blandingen stærkt, og man vil da bemærke en betydelig Bevægelse og stærk Hede i Blandingen. Naar denne er forbi, indtage begge Fluida et betydeligen mindre Rum i Flasken, end før Blandingen. Det samme finder Sted, dersom man paa samme Maade blander to Trediedele Vand, og en Trediedeel Vinaand med hinanden.

Begge disse Forsøg synes at vise, at disse Fluida, have Mellemrum, hvilke vexelsidig ved og efter Blandingen ere blevne mere opfyldte, end de vare forinden Blandingen skete, hvorfor de nu indtage et mindre Rum. Til disse Forsøg ere Flasker af Form som PI. 2, Fig. 6, meget passende, især dersom paa Halsen er indsleben smaae Mærker, og det i Forveien ved nøiagtige Forsog er bestemt, hvormeget ethvert af disse smaae Rum udgjor imod hele Flaskens Indhold. Man vil da være i stand til nøiagtigen at bestemme, hvor meget mindre Rum de sammenblandede flydende Legemer indtage efter Blandingen, end tilforn.(Phys.Cab. 1, Pl.2 Fig.6)

 

Teknisk beskrivelse:

Flasken eksisterer eksisterer ikke mere.

  • Kategori: Almindelige egenskaber
  • Hauchnummer: A09
Flaske
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok