BurgerBurgerCloseClose
DanskEnglish

Elektriske spidser

Hauchs betegnelse:

Et Apparat for at vise Virkningen af Spidser ved Ladningen af den kleistiske Flaske

Hauchs beskrivelse:

Aarsagen hvorfor Spidserne meddele Electriciteten baade hastigere og i en længere Frastand end stumpe Legemer, synes at kunne forklares af det, at Virkekredsen af Spidserne er uendelig friere end Virkekredsen af flade eller stumpe Legemer, da disse sidste kan ansees som uendelig mange tæt ved hinanden liggende Spidser eller Puncter, som alle have electriske Virkekredse, og hvorved altsaa ethvert Punct yttrer Bestræbelse at opvække en modsat Electricitet i de andre det nærmeste Puncter, da ethvert af disse kan ansees som Legemer bragte den ene i den andens Virkekreds, istedenfor at den enkelte Spidse ei er i Nærheden af noget andet Legeme som er i Stand til at frastøde samme; thi da den electriske Fordeelelse er Bestræbelse efter Meddeeling (§.510), og denne ogsaa følger, saasnart som de electriske Virkekredse have erholdt den nødvendige Grad af Styrke, for at overvinde den Modstand som hindrer dem fra Meddeelelsen, men en og den samme Kraft maa virke des hastigere og stærkere, jo mindre Modstand den finder, saa kan Spidsen, som ei behøver at anvende noget af sin electriske Kraft, for at overvinde Modstanden, af de den nærmest værende ligenævnede electriske Virkekredse (hvilket ethvert Punct af de flade Legemer derimod nødvendig maa giøre), virke med sin hele Kraft paa Overvindelsen af Modstanden, som hindrer Meddeelelsen, og meddeeler derfor ogsaa virkelig Electriciteten hastigere, og i en større Frastand end, de flade Legemer. Heraf følger, at flade Legemer maae være de til Meddeelelsen mindst tienlige Legemer._x000d_

Man kan overbevise sig om det oven omtalte, ved at holde snart én, snart to ved hinanden liggende Spidser imod en electriceret Leder; den enkelte Spidse vil vise det electriske Lys, altsaa Meddeelelse af Electricitet (§.501), paa en dobbelt saa stor Frastand fra Lederen, som de to med hinanden forbundne Spidser; ligeledes vil de electriske Gnister ophøre, f.Ex. af den electriske Conductor imod en anden Leder, naar en skarp Spidse holdes imod Conductoren; Gnisterne vil derimod begynde paa ny, naar i samme Frastand holdes to Spidser imod Conductoren; af denne Aarsag bør Torden=Aflederne ei forsynes med mere en Spidse, hvilket neden for nærmere skal omtales (Hauch §511)

Teknisk beskrivelse:

Mahognibund 370x135 på messingfødder. Glassøjle Dia20 H125 understøtter en træplatform Dia120 til leydnerflasken. En del af bunden er slidset til en svalehaleføring med en glassøjle Dia20 H270 med messingtop hvori føres en justerbar messingstang med to messingspidser og en messingkugle.. Desuden en messingplade der kan glide under træbunden og med en glassøjle H220 og en messingspids foroven.

  • Signatur: ingen
  • Kategori: Elektricitet
  • Hauchnummer: K097y
  • Inventarnummer: 7850
Elektriske spidser
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok