BurgerBurgerCloseClose
DanskEnglish

Dykkerklokke

Hauchs betegnelse:

Een Model af en Dykker Klokke

Kort beskrivelse:

Forsøget viser at vandet ikke kan fortrænge luften ind i dykkerklokken. 

Hauchs beskrivelse:

AB (Pl.2,fig.2) er et stort Glas, som indtil Høiden C er fyldt med Vand. F er en Glasklokke, som forestiller en Dykkerklokke, i hvilken er anbragt en lille Menneskefigur G af Træ eller Pap. Klokken er lukket foroven, og: betynget for neden med en Jern- eller Blyring i den ovre Ende af Klokken F er anbragt en Ring, hvori en Snor DE er befæstet.
Man lader Dykkérklokken F synke til Bunden af Glasset AB, og drager den dernæst op igjen ved Snoren DE, hvorefter man vil finde Figuren G fuldkommen tør, fordi Vandet her, ligesom ved det forrige Forsøg, formedelst Luftens Uigjennemtrængelighed ikke har kunnet trænge ind i Klokken F. Uagtet det ved begge de sidst anforte Forsøg er sagt, at Vandet ikke træder ind i Klokken GH, eller i Dykkerklokken F, saa er dette dog ikke at forstaae i Ordets strengeste Forstand; thi da Vandet udover et Tryk fra neden opad, og Luften er sammentrykkelig, saa maa denne give efter, og indskrænkes til et mindre Rum, i Forhold som hiint Tryk ved en dybere Indsænkning forøges. Formedelst denne Luftens Condensabilitet eller Sammentrykkelighed, er Brugen af Dykkerklokken forbunden med megen Vanskelighed, ja endog med Fare for Dykkeren; thi naar Atmosphærens Tryk antages at være lig en Vandcolonnes af 32 Fods Høide, saa vil Luften ved 32 Fods Dybde sammentrykkes i Klokken til det Halve, ved 64 Fods Dybde til en Trediedeel af det Rum, den indtog for; o. s. f. Dykkeren erholder saaledes ved betydelige. Dybder en yderst sammentrykket Luft til Indaanding, som kan forvolde ubehagelige Følger.
(Phys.Cab.1 p.5 Pl.2, Fig. 2)

 

Teknisk beskrivelse:

Glasklokke Dia105 H110 med messingtop med øje og massiv blyring forneden hvori hænger en blyplade omkranset af messingring med mesingholdere. I blypladen er anbragt en stift til at fastgøre en figur

  • Signatur: ingen
  • Kategori: Almindelige egenskaber
  • Hauchnummer: A02
  • Inventarnummer: 2450
  • Litteraturhenvisninger:
  • Nollet (1783): 3,11109
  • Desaguliers(1734) pl XX fig 2;

    Gehler(1787-96) IV p.279

    Gehler(1825-45) IX p.91

Dykkerklokke
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok