Billard
Hauchs betegnelse:
Eet lidet Billard med Elfenbenskugler og Markør
Kort beskrivelse:
Reglerne for skæve stød og billardspillet er udviklet af Johann Bernoulli (1727) Euler (1738) og Daniel Bernoulli (1765)
Hauchs beskrivelse:
ABCD (PL 3, Fig. 6) forestiller et lidet Billard; Kuglen E tænkes at støde mod Billardbanden CD i Punktet L, hvorfra den réflecteres til Kuglen F, hvilken den træffer efter Perpendiculairlinien, eller den gjennem Centrum af Kuglen F gaaende Directionslinie, og som den derfor med én uopløst Kraft driver efter samme Retning i Hullet eller Blusen L. Kuglen G forestilles at træffe Kuglen H i Punktet Z, altsaa efter en skjæv Retning, eller med en skjævt virkende Kraft, som opløses i tvende, af hvilke den, som gaaer igjennem Kuglens Centrum ene er virkende, og driver den til Hullet eller Blusen K; den anden Kraft er tangential, og bidrager intet til den fremskridende Bevægelse af Kuglen H.
Til enhver Bevægelse udfordres ikke alene et Rum, men ogsaa en vis Tid, og det er ved Sammenligningen af den brugte Tid og det gjennemlobne Rum, at man erholder Begrebet om Hastigheden af Bevægelsen.
Man indseer letteligen, at Massen af det bevægede Legeme, og den Hastighed, hvormed det bevæges, maae bestemme Bevægelsens Størrelse, eller Virkningen ved Bevægelsen; det er med andre Ord, at Bevægelsernes Størrelser maae forholde sig som Producterne af Masserne og Hastighederne,og at altsaa Mangelen af den ene kan erstattes, ved Overflødigheden af den anden, saa at en ganske liden Masse med stor Hastighed maa kunne frembringe samme Virkning, eller samme Bevægelses-Storrelse, som en stor Masse med ringe Hastighed. Af den Aarsag er man i stand til at gjennemskyde et Bret med et lidet Stykke Tællelys, da man derimod ved at slaae med en Kanonkugle derimod knap frembringer en lille Fordybning deri. (Phys.Cab. I p.20)
Teknisk beskrivelse:
Træramme 760x380x50. Bord og bander beklædt med grønt stof. Seks huller med net- Signatur: ingen
- Kategori: Mekanik
- Hauchnummer: A35
- Inventarnummer: 3610
- Henvisning til A.W Hauch:
- Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §78
- Det physiske Cabinet (1836-38): Bd.1 p 20; pl.3 fig.6
- Litteraturhenvisninger:
Bernoulli(1727)
Euler(1738)
Bernoulli(1765)
Gehler(1787-96) IV p.238
Gehler(1825-45) VIII p.1086