HIGHLIGHTS FRA CABINETTET
FORLYSTELSER, FORKLARINGER OG FORSKNING
MANDEN I SPEJLET
Med fødderne placeret det rigtige sted i cabinettet ser man en mand i et spejl. Men det er svært at se hvor billedet kommer fra. Opstillingen er en del af Robertsons ”Phantasmagerie”. Fantasimageriet var datidens gotiske horrorshow med lysbilledapparater og lydeffekter, der fik billeder til at se levende ud. Robertson har udtalt, at han kun var tilfreds, hvis hans tilskuere, rystende løftede deres hænder for at dække øjnene af frygt for spøgelser og djævle, der kom mod dem. Både den fredelige mand i spejlet og de skræmmende lysbilleder kan ses i cabinettet.
Se manden eller lysbilledet i instrumentkataloget
ELEKTRICERMASKINEN
I tidlig tid kunne man fremstille elektricitet ved at gnide f.eks. rav mod katteskind. Men det frembragte kun lidt elektricitet . I 1663 fandt van Guericke på at frembringe elektricitet ved at sætte en hånd på en roterende glaskugle. Omkring 1730 var sådanne elektrisermaskiner udviklet til effektive maskiner, der frembragte elektricitet med roterende glasskiver. Dette gav interesse for at forstå hvad elektricitet er. Man udførte eksperimenter og underholdt sig med elektricitet.
Hauchs store elektrisermaskine, har en glasplade med en diameter på 90 cm og kan frembringe en spændingsforskel på op mod 100.000 V.
Læs mere om den store elektrisermaskine i instrumentkataloget
DET ELEKTRISKE KLOKKESPIL
Blandt de mange elektriske forlystelser som besøgende i cabinettet kan se er det elektriske klokkespil. Klokkespillet fungerer på den måde, at man forbinder en elektrisermaskine med hhv. midten og toppen af klokkespillet. Når man drejer på håndtaget til elektrisermaskine og frembringer elektricitet begynder klokkespillet på næsten magisk vis at ringe. Hvorfor? Hvis midtersøjlen er positiv og klokkerne er negative vil en let negativ kugle i en isoleret tråd, søge mod den positive pol, røre denne, selv blive positiv og derefter søge mod den negative klokke, røre denne, selv blive negativ og igen søge mod den positive midte osv. Dermed begynder klokkerne at ringe med den lifligste lyd.
ER VAND ET GRUNDSTOF?
Dette spørgsmål var et af de hotteste videnskabelige spørgsmål i slutningen af 1700-tallet. De gamle kemikere hævdede, at vand var et grundstof. Grundlæggeren af den moderne kemi, Antoine-Laurent de Lavoisier, hævdede af det ikke var. Lavoisier konstruerede et gasometer, der viste, at man kunne danne vand ved at lede brint og ilt gasser ind i et kammer med elektriske udladninger. Hauch fik den franske instrumentmager Dumotiez til at lave et simplere og billigere gasometer, efter anvisninger. Han eksperimenterede med stor grundighed med gasometeret, udgav resultaterne i Videnskabernes Selskabs Skrifter i 1793 og senere i udenlandske tidsskrifter.
ATTWOODS FALDMASKINE
Atwoods faldmachine blev opfundet af den engelske matematiker George Atwood i 1784. Apparatet bruges til at vise de basale principper i klassisk bevægelse omkring trækkraft og konstant acceleration, baseret på Newtons 2. lov og kan selv den dag i dag ses i undervisningslokaler.
Maskinen inkluderer normalt en tridse, en tråd og to lodder. I dette system skal man finde ud af om der vil ske en acceleration, for stor den er, hvad trækkraften er og i hvilken retning lodderne bevæger sig.
DET MAGISKE SPRINGVAND
Det magiske springvand er beregnet til underholdning. Det var et yndet indslag i datidens forestillinger med naturlig magi. Den øverste glasbeholder fyldes med vand. Når vandet løber ud af de fire messingrør under beholderen, danner strålerne en smuk fontæne. Men pludselig stopper vandet - for igen at starte med at løbe efter et stykke tid. Og således stopper og starter fontænen med visse mellemrum, indtil glasbeholderen er helt tømt. Med god timing kunne man give det forbløffede publikum det indtryk, at man startede og stoppede fontænen alene ved tankens kraft.
Forklaringen skal findes nederst ved det glasrør, der bærer glasbeholderen. Når der sprøjter vand ned fra de fire dyser øverst, til den mellemste messingbakke, løber vandet hurtigere ned på denne, end det kan løbe videre ned i den nederste messingbakke. På et tidspunkt blokeres lufttilførslen til det bærende glasrør nederst. Dette medfører at vandet fra de fire dyser stopper med at løbe. Efter et stykke tid tømmes det mellemste kar, lufttilførslen genoprettes, vandet springer igen fra de fire dyser igen og processen gentages.
DET FØRSTE DANSKE KILOGRAMLOD
Den Franske Revolution ændrede ikke kun det politiske system. Franskmændene standardiserede også mål og vægt baseret på 10-talssystemet . Det første kilogramlod introduceredes i 1795. Thomas Bugge blev af den danske konge sendt til Frankrig flere gange for at deltage i arbejdet og fik to kilogramlodder med hjem. Kongen fik det ene og gav det til Hauch. Det kan du se i samlingen i dag.
Læs mere om selve kilogramloddet
LUFTPUMPER
Cabinettet indeholder en del luftpumper. Luftpumpen blev opfundet i 1649, kommercialiseret midt i 1670erne og kom til at spile en stor rolle i eksperimentel videnskab. Man stoppede mange ting under glasklokken for at undersøge, hvad der skete når man pumpede luften ud: brændende sterimlys, barometre, duer, mus og selv katte mm. Effekterne kunne ses men, hvad forgik der? Blev al luft pumpet ud. Nogle mente ja, mens andre ikke mente, at man kunne laves et rent vakuum.
Se Haneluftpumpen og Og Smeatons forbedrede luftpumpe i instrumentkataloget
UNDGÅ PESTILENTIALSKE OG DRÆBENDE UDDUNSTNINGER
Eudiometeret var et af de instrumenter Hauch forbedrede. Det blev brugt til at måle ”luftens godhed”. Som Hauch skrev i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1793: ”reen og sund Luft er ligesaa nødvendig for for Mennesket, som sund og nærende Føde”. Som han konstaterer: Man skal undgå ”pestilentialske og dræbende Uddunstninger”
Eudiometeret bestemmer luftens indhold af ilt. Hauchs model udmærker sig ved at ikke behøver at ”giøre en Finger vaad, meget mindre at bringe Hænderne og Armene under Vand”. I instrumentet blandes atmosfærisk luft med salpeterluft. Ilten i luftprøven går i en kemisk forbindelse og rumfanget formindskes. Jo større reduktion af rumfanget, jo mere ilt i luften.
PASSEVIN
Som på Jesu tid kan man i Cabinettet opleve vand, der omdannes til vin.
Eller rettere: Man fylder Flasken A med rødvin før gæsterne kommer. Gerne en god årgang. Mens gæsterne ser på, fyldes der vand i glasset B. Da vand har større vægtfylde end vin, synker det igennem røret C og skubber vinen op og så er der serveret.
WIRZ PUMPEN
I i 1746 opfandt kandestøber Wirz en meget effektiv pumpe. Den gik i glemmebogen og blev bl.a. genopfundet af nogle studerende ved Niels Bohr Instituttet og kom til Tanzania i som del af et udviklingsprogram.
Tilbage i 1700-tallet skabte pumpen opmærksomhed fordi den var så effektiv. Hauch skrev, at den kunne løfte 47½ Kander Vand til 100 Fods Høide i en tid af 2 Minuter. Hvordan? Man fylder vand i karret nederst og drejer håndsvinget. Der kommer skiftevis en portion vand og en portion luft ind i det spiralformede rør. De skiftende vand- og luftlommer trykker hinanden op gennem et lodret glasrør, og vandet løftes op.
Prøv den selv på Cabinettet.
Læs mere i Instrumentkataloget.
DEN KLOGE SVANE
Svanen svømmer i en lille swimmingpool i en rigt udsmykket kasse. Der trækkes et tilfældigt spillekort. På spørgepladen stilles viseren, så den peger på kortet. Spørgsmålet læses op.
Til ruder ni svarer f.eks, spørgsmålet: ”Hvorfor har naturen ikke udstyret kvinder med skæg?”. Spørgepladen sættes på plads i kassen under svanen, og til alles overraskelse svømmer den kloge svane hen og udpeger en pæl med næbbet. Her findes svaret: ”Fordi de ikke kan tie længe nok til at blive barberet.”
Hemmeligheden ligger i en stangmagnet, der er indbygget under spørgepladen. Apparatet er et eksempel på underholdning eller naturlig magi i Cabinettet.
